”Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord.  Hold jer for øje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro!”  (Hebr. 13:7)

Sådanne elskelige brødre, passerer her på min livsaften revy for mit indre. Ikke som blot flygtige bekendtskaber, der kommer og går, men som udvalgte redskaber, hvis tro jeg formanes til at efterfølge.  De er i sandhed blandt dem, der taler efter deres død (Hebr. 11:4).

Det er som om, de har fået større betydning for mit åndelige liv nu end da jeg omgikkes dem som ganske ung.

Er du blevet beriget på lignende måde?  Da véd du, hvordan sådanne vejledere har været dig til personlig opmuntring og opbyggelse, så du kan opbyggeligt videregive den trøst, du selv har modtaget efter det paulinske princip:  ”Jeg overgav jer, hvad jeg selv modtog.”  (1. Kor. 15:3)

Er du uden sådanne åndelige fædre – thi dem er der ikke mange af i menigheden (1. Kor. 4:15 – er du dog blandt dem, om hvem Herren siger:  ”Lad mig om de faderløse, jeg holder dem i live, dine enker kan stole på mig!”  (Jer. 49:11).  Der er altså håb for den mest ”faderløse”.  Jesus sagde: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse;  jeg kommer til jer!” Joh. 14:18

I mine åndelige vejledere var Guds ord,  ja, de lærte mig at læse i Bibelen.  Den slags mænd er vor tid fattig på.  Derfor omgås Bibelen i dag  sparsomt, hvor man ikke har syn for det, som i ordet ses. (1. Sam. 3:1)

O,  stemmer fra ”den levende Guds stad” (Hebr. 12:22) synes at ”heppe” på mig i kapløbet og råber:  ”Giv ikke op!  Bliv ved!  Vær som en god idrætsmand afholdende mht både legemets magelighed (1. Kor. 9:27) og timelige, sanselige nydelser, ikke som en forpint asket, men alt sammen  for evangeliets skyld og lid ondt for dette!”  Snart, snart er det slut her, men fortsættelse følger i den kommendee herlighed i Kristus Jesus!

21.7.21 - jn