Et afklaret og afklarende vidnesbyrd Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 05. december 2020 11:05

I  TV´s ”Deadline”, hvor der også her næsten udelukkende fokuseres på Corona, fangede jeg lige nogle ord fra en yngre kvdl. sognepræst (navnet husker jeg ikke), som ved debatbordet stillede spørgsmålet, om det nu kun gælder om at forlænge menneskelivet, da vi jo er mere end materie, men en syntese (sammensætning) af det timelige og det evige.

Et sådant eksistentielt ”indspark” høres ikke tit, men hun besindede sig åbenlyst på Søren Kierkegaards bibelske tese fra hans bog  ”Sygdommen til døden”, nemlig at vi modsat dyrene må forholde os med personligt ansvar overfor evigheden (dvs. den evige Gud).

SK kan således være meget aktuel.  I nævnte bog forklarer han, hvordan ”sygdommen til døden” skal forstås, nemlig ved at betænke, at et Kristus-troende menneske, der dør af en legemlig sygdom, slet ikke – i evighedens forstand – dør med kiste og grav m.m..  Døden er, siger han,  ”kristeligt forstået ingenlunde det sidste”, da den tværtimod er begyndelsen på den evige herlighed. Eller indgangen til denne.

Som skrevet står:  ”Du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed!”  (Sl.73:24).

Ordet glædede mig på ny idag og sattes i relief af andre bibelord, der taler om det samme.  O, hvilket vidnesbyrd, der således ufortjent er nedlagt også i mit syndige hjerte.  Så dette er ikke en begravelsestale, men et levende, nutidigt vidnesbyrd om evangeliets evige bærekraft.  ”Det må være herligt at være så afklaret”, sagde min hjertekirurg på Rigshospitalet. Ja, tak og lov og pris!

Men hvad med dig?  Er du afklaret i dette det vigtigste spørgsmål af alle?

3.12.20 - jn