I skolen husker jeg nogle af mine kammerater i en uforpligtende, fri klassetime på skolens bibliotek havde fundet frem til Ordspr. 7 i en af bibliotekets bibler, og små sedler røg rundt m. opfordring til at læse dette  kapitel om en forførende, sexbesat kvinde og en svag ung mand.

Men dette Bibel-stykke fra G.T.er skrevet som advarsel mod utugt, som har konsekvenser allerede i dette liv, men vil blive endeligt afregnet ved universets højeste, retfærdige domstol i evigheden.

”Du synder mod din egen sjæl, når du synder”, husker jeg evangelisten Denis Clark engang sagde på et friluftsmøde på Rådhuspladsen.

En populær modepræst nærmest pralede af sit ”åbne ægteskab”, hvor begge parter var enige om sex-forhold uden for deres ægteskab.

Men der kommer en regnskabets dag, siger Bibelen, hvor synd ikke mere er en ”uskyldig” ingrediens i en obskøn underholdningsindustri.

C.S. Lewis sagde:  ”Synd er, når mennesket siger til Gud:  ”Lad mig være i fred!”  Helvede er, når Gud siger:  ”Du får det, som du selv har ønsket!”

Afdøde cand.jur. Poul Madsen gik en tur med den svensk/finske forkynder Frank Mangs i  Kbvn, fortalte han mig.  En drukkenbolt antastede dem, og Mangs sagde stille:  ”Den mand er mig, hvis det ikke var for Guds nåde!”

Ja, tænk at kunne gå som de 2 mænd gjorde  i  taknemlig bevidsthed om syndernes forladelse for selv den værste synder.  Har vi det ikke sådan, er det fordi vi véd for lidt om tilgivelse modsat den faldne kvinde i Luk. 7, som elskede meget, ”fordi hendes mange synder er hende forladt!”

Ja, det er problemet.  Der er for lidt ægte syndserkendelse i den moderne kristne menighed, for det er den alt for ”frelst” til.  Think about it!

22.7.20 - jn