"Vi synger for lidt!" husker jeg en forkynder i Belfast, Derek Bingham, sagde.  Han blev som leukemi-ramt kun blev 63 år.  Han samlede hver uge over 1000 unge til solid bibelforkyndelse begyndende med ca. 20 min.  glad fællessang.

Hans ord følger mig den dag i dag.  Han havde selvsagt ikke noget imod en solo  fra platformen, for en sådan tjeneste findes jo også - tænk blot på Billy Graham´s syngende medarbejder George Beverly Shea, Moody´s sanger, Ira Sankey, og mange andre i vækkelsestider endnu i min levetid.
Men hovedvægten lå på fællessangen, som overflødiggjorde den amerikaniserede, lidt poppede "lovsangs-kultur" fra musicerende rytme-platforme.  D.B. efterlyste sangens plads ude i de små hjem.

 Det sidste hjem, jeg kan mindes hvor sangbøgerne altid kom frem under vore besøg, var på en gård v/Sorø, men det er nu fortid. -  Jeg besøgte engang et par ældre kvinder, som både læste i Bibelen og sang sammen, selvom den ene ikke sang helt rent. Det var rige stunder.

"En ny sang lagde Han i min mund", synger David (Sl. 40:4) - ja,  selv i min mund trods mine ringe synge-evner.  På min 15 års fødselsdag (2/1) læste jeg som overskrift i min nye "andagtsbog", (en gave fra min mor):  "Syng Herren en ny sang!"  (Es. 42:10) -  fra  "Daily Light on the Daily Path" -. Jeg tænkte :  "Det  vil jeg gøre!" Og frem kom en sangbog på mit primitive kælderværelse.

Nu kan jeg ikke tænke mig en dag uden sang, alene el. sammen med min lille kone.  Skulle Bibelen en dag tages fra mig, håber jeg at kunne beholde  Salmernes bog, som jeg mere og mere føler mig beslægtet med.

"Er der da ikke et sted, hvor jeg kan blive fri for jeres sang", sagde en togrejsende irriteret til en syngende, guitarspillende ungdom i hans kupé.  "Jo, i helvede!" lød svaret.  Det vakte ham! -  En norsk ven sagde:  "Helvede bli´r så ensomt og sangforladt, at der ikke engang vil blive spillet på en mundharmonika!"
   
 21.3.19 - jn