Jehovas Vidner er påny i overskrifterne pga. den urimelige fængselsdom (6 år)  til et dansk medlem i Rusland, som ikke gjorde andet end sammen med sin russiske kone og venner at praktisere bibelstudiets fællesskab.

Jeg selv har ingen forståelse for J.V.´s lære/teologi, men jeg har mødt adskillige J.V. som enkeltpersoner og ofte oplevet lydhørhed for mit personlige, enkle Kristus-vidnesbyrd.  Jeg beder for flere, som har været til samtale i vort hjem, hvor Bibelen altid var i centrum.

Hvis jeg spørger kristne trosfæller, hvordan de forholder sig til J.V. er det generelt negativt, og ringer de på, lyder det typisk: "Vi har vores tro, og I har jeres" og så ellers farvel og tak.  Selv véd de som regel ikke, hvad J.V. reelt står for, hvad heller ikke er nødvendigt, hvis de dog bare selv havde et levende Kristus-vidnesbyrd at dele med dem.

For det lytter J.V. til, men ikke kun dem.  Jeg havde en yderst sympatisk kollega, en mormon, som jeg havde god kontakt med.  Han vidste, jeg altid havde min Bibel med på mine rejser, og en dag betroede han mig:  "Jeg er begyndt at læse et stykke i Bibelen hver dag, når jeg holder frokostpause!"  Han er død nu, men gav mig gode, kollegiale minder.

Og sådan kunne vi blive ved.  Ja, brænder vidnesbyrdet i os, kan vi færdes frit overalt og ellers lade "vinden blæse hvor den vil." - John Wesley´s far sagde til sin søn, inden han døde:  "Vidnesbyrdet, min søn, -  vidnesbyrdet er det stærkeste bevis på kristendommens sandhed!"

Vidnesbyrdet fylder meget i DNT, fx når Peter slutter en ordstrid ved at  erklære:  "For lang tid siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle høre evangeliet og komme til troen!"  (Ap.G. 15:7).  Jeg næsten hører ham sige:  "... ja, af min uværdige og syndige mund!"

Eet er sikkert.  Det menneske, der har et personligt, selvoplevet Kristus-vidnesbyrd, vil altid føle sig uværdig og uskikket.  Som min forkyndende ven, Th. Mundus engang sagde:  "Jeg skjuler mit ansigt i skyld og skam, men jeg vil vidne om Ham!" Og hans vidnesbyrd førte til manges frelse!

Sådan virker vidnesbyrdet om vor Herre Jesus Kristus stadig!     10.3.19 - jn

Jehovas Vidner er påny i overskrifterne pga. den urimelige fængselsdom (6 år)  til et dansk medlem i Rusland, som ikke gjorde andet end sammen med sin russiske kone og venner at praktisere bibelstudiets fællesskab.
Jeg selv har ingen forståelse for J.V.´s lære/teologi, men jeg har mødt adskillige J.V. som enkeltpersoner og ofte oplevet lydhørhed for mit personlige, enkle Kristus-vidnesbyrd.  Jeg beder for flere, som har været til samtale i vort hjem, hvor Bibelen altid var i centrum.
Hvis jeg spørger kristne trosfæller, hvordan de forholder sig til J.V. er det generelt negativt, og ringer de på, lyder det typisk: "Vi har vores tro, og I har jeres" og så ellers farvel og tak.  Selv véd de som regel ikke, hvad J.V. reelt står for, hvad heller ikke er nødvendigt, hvis de dog bare selv havde et levende Kristus-vidnesbyrd at dele med dem.
For det lytter J.V. til, men ikke kun dem.  Jeg havde en yderst sympatisk kollega, en mormon, som jeg havde god kontakt med.  Han vidste, jeg altid havde min Bibel med på mine rejser, og en dag betroede han mig:  "Jeg er begyndt at læse et stykke i Bibelen hver dag, når jeg holder frokostpause!"  Han er død nu, men gav mig gode, kollegiale minder.
Og sådan kunne vi blive ved.  Ja, brænder vidnesbyrdet i os, kan vi færdes frit overalt og ellers lade "vinden blæse hvor den vil." - John Wesley´s far sagde til sin søn, inden han døde:  "Vidnesbyrdet, min søn, -  vidnesbyrdet er det stærkeste bevis på kristenommens sandhed!"
Vidnesbyrdet fylder meget i DNT, fx når Peter slutter en ordstrid ved at  erklære:  "For lang tid siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle høre evangeliet og komme til troen!"  (Ap.G. 15:7).  Jeg næsten hører ham sige:  "... ja, af min uværdige og syndige mund!"
Eet er sikkert.  Det menneske, der har et personligt, selvoplevet Kristus-vidnesbyrd, vil altid føle sig uværdig og uskikket.  Som min forkyndende ven, Th. Mundus engang sagde:  "Jeg skjuler mit ansigt i skyld og skam, men jeg vil vidne om Ham!" Og hans vidnesbyrd førte til manges frelse!

Sådan virker vidnesbyrdet om vor Herre Jesus Kristus stadig!     10.3.19 - jn