Dette er mere end blot en alvorlig fejltagelse. Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 06. marts 2019 18:02


På sin hjemmeside under overskriften  "Alvorlig Trump-fejltagelse" afslører Johny Noer den sørgelige nyhed, som også kan læses næsten ordret på nettet, at Trump nu vil lade sin højt profilerede, homoseksuelle gesandt i Berlin, Richard Grenell, lede en kampagne mod at ulovliggøre  homosex, som  er en forbrydelse i 73 lande.

Ak, dette er nyt for mig.  Jeg har hele tiden troet, at Trump ikke ønskede  homoseksuelle i administrationen.  Men nu lancerer han  en kampagne til gunst for homo´erne og andre perverse afvigeres rettigheder.  Dette havde jeg alligevel ikke troet om en præsident, der bakkes op af langt de fleste evangeliske kristne.  Men Trump´s officielle begrundelse er, at han fordømmer islamiske landes brutale henrettelser af homoseksuelle - og det gør vi selvfølgelig også.

Problemet er, at der p.t. ikke er noget moralsk alternativ i USA.   Homo-bølgen er så stærk, at oppositionen (demokraterne) går endnu frækkere til værks og lovpriser  homosex, inkl. ægteskab af 2  af samme køn, som en naturlig menneskeret.  Trump´s udnævnelse af  homo´en Richard Grenell til at lede en pro-homosex kampagne vil for en gangs skyld utvivlsomt vinde bifald hos demokraterne.

Der er dog en minoritet af kristne i USA (og i DK), som føler sig tvungne til at tage afstand fra Trump´s vildfarelse.  Ja, den Trump, som også kalder massemorderen Kim Jung-un for en ven uden at pille ved dennes brutale behandling af forfulgte kristne i diverse rædselslejre sammen med 170.000 andre politiske fanger.

Er vi  magtesløse?  På en måde ja, men ikke mere magtesløse end de gamle profeter og den profetiske/apostolske Paulus.  Véd vi da, hvad vi har at gøre?  (1. Krøn. 12:37).  Ja, opdraget er uændret:   At forkynde evangeliet, mens tid er.   Endnu er det ikke sket indtil blodet. (Hebr. 12:4).  Men denne falske fred varer ikke evigt.  Måtte vi være evangeliske fredsforstyrrere!

6.3.19 - jn