Folketingets forretningsorden forbyder påkaldelse af "de højere magter".  Da fx Færø-præsten(og folketingsmedlem), Johan Nielsen, i  en abortdebat for mange år siden tog sit ny testamente frem for med et Guds ord at give sit argument ekstra vægt, blev det påtalt.

Men i en af sine brandtaler slap dog afdøde (jødiske)  Arne Melchior godt fra at citere bibelord.  De indgik naturligt i hans iøvrigt medrivende, improviserede tale, som forfriskende nok ikke var en tør oplæsning fra et dødt manuskript, hvad der altid var ham inderligt imod.

Men altså:  Folketinget har sin forretningsorden, hvor Bibel og Kristus er minusord, og så kan man kalde Danmark nok så meget et kristent land.  Det er i så fald en kristendom uden Kristus. Og uden Bibel.

I TV var der just et indslag om "humanistisk konfirmation". Det hed: "Konfirmation uden Kristus".  Men er der mere Kristus-forkyndelse i folkekirken udover at navnets formelt fremsiges i trosbekendelsen?

Hvad med frikirkerne?  For nylig hørte jeg i en lokal frikirke på en prædiken om David og Goliath - en fin tekst, hvor der ville være nok af "genveje" til at forkynde Kristus.  Men hans navn blev ikke nævnt en eneste gang.  Jeg talte bagefter med pågældende "præst" om det, og han lyttede høfligt til mig.  Jeg foreholdt ham alvoren i at prædike uden selv at have gjort en personlig, frelsende erfaring med vor Herre Jesus Kristus.

Jeg risikerer på den konto at få prædikatet "kritisk", men jeg er bange for, at Billy Graham havde ret, da han i sin tid udtalte:  "Kirken er blevet en missionsmark istedet for en missionsmagt.  Men BG er "yt" idag.

"Vé mig, om jeg ikke forkynder evangeliet!" (Paulus i 1. Kor. 9).  Ja, vé folkekirken, vé frikirkerne, vé folketinget, vé kristenheden,  vé dig og mig!

28.2.19 - jn