"Korsfæstet med Kristus!" Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 23. februar 2019 07:03


I min pure ungdom sendte Herren norske brødre på min vej, som blev brugt til at lukke op for evangeliet og dets lærdomme.  Senere skulle jeg selv i Norge se med egne øjne, hvordan evangeliet ikke bare handler om frelse, men ER frelse. Rom. 1:16

Det havde ikke noget med min person at gøre eller nogen platforms-charme, for den var absolut ikke charmerende, tværtimod.  Jeg kan i sandhed sige, at den var "i svaghed og frygt og megen bæven" (1. Kor.   2:3).  Jeg bevæges stundom til tårer ved at tænke evangeliets indgang i mange unges hjerter, og sukker med Habakkuk:  "Herre, jeg har set din gerning, LAD DEN SKE IGEN!" (Hab. 3:2) .

Men jeg var ved at berette om min ungdoms oplevelse af korset - af "ordet om korset".  Et af de Guds tjenere, Herren dengang sendte på min vej, hed A. Helseth Dyrseth, som vidnede meget ærligt for os unge om, hvordan han selv som ung kørte træt i kristenlivet.  Det, der virkelig plagede ham, var den giftige syndenatur, som absolut ikke var "korsfæstet".  Det bragte ham til randen af selvmord, fortalte han.

I denne nød kastede Guds Ånd som i et lynglimt lys over disse ord fra Gal. 2:19:  "Med Kristus er jeg korsfæstet!"  Og pludselig så han det.  Han skulle ikke bede om at blive korsfæstet (sådan som vi dengang sang i vore helliggørelsessange), men denne korsfæstelse var sket med Kristus på Golgata.  Jeg var da ganske ung,  men det var først længe efter i USA, dette en dag med voldsom kraft gik op for mig på et tidspunkt, hvor også jeg var kørt åndeligt træt og langt nede. Jeg glemmer det aldrig.

Jeg siger som Hebr.br.´s forfatter:  "Herom har vi meget at sige" (5:11), men siger blot her:  Korsets lærdomme,  min forening med Kristus og Hans blod som årsag til min frihed (Hebr. 10:19) er min grundvold for daglig frimodighed både indfor Gud og for mennesker. Min religiøse trældom afgik ved døden på korset, thi:  "Med Kristus er jeg korsfæstet!"

23.2.19 - jn