I en frikirkes bogudsalg ville jeg købe en Bibel til gavebrug.  Men den fandtes kun på"hverdagsdansk", som ikke er en bibeloversættelse, men en såkaldt "meningsoversættelse", dvs en prafrase (omskrivning), som skal gøre Bibelen mere forståelig og populær. Og "spiselig".

En sådan "parafraseret" Bibel er idag mere og mere brugt i moderne frikirker, hvor den "rigtige" Bibel og iøvrigt også salmebogen ses mindre og mindre. Salmebogen er afløst af rytmiske "lovsange" på en platfom  med amerikansk kirkeliv som forbillede.

En ældre, gudfrygtig kvinde og ven af os kalder hverdagsdansk-bibelen for "den udvandede Bibel", og jeg er enig.  Men kan vi tillade os at sige det uden universitets- uddannelse i Bibelens  grundsprog?  Ja, det mener jeg.

Den ældre kvindes Bibel er fra dengang, Bibelen blev oversat af samvitighedsfulde sprogfolk, der ønskede at komme så tæt på original-sprogene som muligt.  Med årene blev oversættelsen opdateret, så at ord, der ikke bruges mere, erstattes af nutidige ord.  Men det er positivt.
 
Fx siger man ikke længere "karsk", men "rask", og man siger heller ikke længere "eder", men "jer".  Og så fremdeles.  Men det er selvfølgelig ikke nogen "udvanding" af Guds ord.   Min allerførste Bibel var fra 1870´erne, hvis sprog ikke tales mere, men alligevel "oversatte" Helligånden dens sandhed for min tørstige sjæl.

Dette er min pointe.  Vi skylder Den hellige Skrift en absolut pålidelig ovs.  Men den kan ikke "tydes egenmægtigt" (2. Pet. 1:20).  Den er "indblæst" af Guds Ånd (2. Tim.3:16), og kun Helligånden kan "oversætte" den for os, for ret beset er ingen er så "hverdagsdansk", ja foran vor tid som Han med Kristus i lysende centrum som Skriften alfa og omega.  Synes du, jeg er håbløs gammeldags?  I så fald er dette en æressag for mig!

15.2.19 - jn