Åndens samfund med gamle Gudrun Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 13. februar 2019 23:50



Jeg havde været til bedemøde i en frikirke, men savnede Åndens frihed.  "Hvordan kan alle I sidde her uden nogen Bibel ?" spurgte jeg under kaffen den mand, der havde været udset til at "indlede". -  "Hvis ikke du skulle indlede med et ord, ville du vel heller ikke have din Bibel med idag?"  Det indrømmede han.

(Iøvrigt bruges Bibelen, når den bruges i en moderne, udvandet udgave)

Jeg burde have tiet og følte mig derfor som en fredsforstyrrer.  Jeg havde jo gæstet en lille, intim og indforstået gruppe, som havde det så fredeligt og hyggeligt sammen.  Bedemødelederen,  en kvinde, sagde til mig senere:  "Hvis du ikke kan lide duften i bageriet..." hun fuldendte ikke sætningen.  Jeg fyldtes med selvanklage og selvbebrejdelser.

Men dagen efter var jeg til eftermiddagskaffe med min kone hos Gudrun, lige fyldt 90, som vi skulle aflevere en gave til.  "Jeg er ved at læse Johs. Åb. og er kommet til kap. 4", sagde hun.  Hun er meget svagtseende og læser Bibelen ved hjælp af et apparat, der forstørrer skriften.  "Jeg tror, vi   lever i endetiden", sagde hun,"og jeg vil så gerne forstå den i lyset af Guds ord."  Hun bad mig forklare visse ting i denne profetiske bog.

Da med eet var mine selvpinsler  borte.  Det profetiske ord fik frit løb, og gamle Gudrun strålede som en sol. Åndens samfund var mærkbart, og jeg sluttede med at læse de første 3 vers af kap. 4, hvortil hun jo var kommet.  Jeg standsede bl.a. ved ordet:  "Kom herop!" (v. 1) og sagde til hende:  "Snart lyder også det ord til dig!"  Gudrun smilede:  "Min mor blev næsten 93, men så længe håber jeg ikke at vente!"

Vi omfavnede hinanden efter at have bedt og sunget sammen.  "Det har været en herlig eftermiddag", sagde hun.  Johs. Åb. havde levet op til sin egentlige titel:  "Jesu Kristi Åbenbaring", for det var jo Ham, Ånden åbenbarer for os.  Jeg bemærkede:  "Vi behøver ikke nogen moderne, letspiselig bibeloversættelse, for det er jo Ånden, der gør den spiselig.  "Amen", sagde Gudrun højt.  Min kone og jeg drog vor vej med glæde.

13.2.19 - jn