Tamilerne - Danmarks yndlinge Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 25. januar 2019 09:19


- "Du kan da gerne kysse hende på kinden!"-

Antallet på  tamilere i DK er ca. 11.000. De er en "mønsterminoriet" og nyder stor goodwill i landet.  Det skyldes en særlig motivation hos dem til at blive integreret, blive uddannet og lære dansk.

Man kan spørge, hvorfor de har valgt DK, da de selv kommer fra et underskønt land, men det skyldes jo, sådan som den kaotiske verden nu engang ser ud med hjerteskærende flygtningeforhold, de urimelige, politiske forhold, som de ikke selv er herrer over.

Jeg er selv blevet kendt med en del, og jeg kan i spøg sige til dem:  "I har en  hudfarve, som får mig selv til at se kedelig ud i sammenligning!"  De er iøvrigt ofte ekstremt kønne, og deres kvinder klæder sig som regel meget farverigt, ja, næsten festklædt set med vore øjne.

De har nok egen kultur og religion, typisk katolsk eller hinduisme.  Den bibeholder de formelt -, men tiltrækkes af det samme som ikke-religiøse danskere: velfærd,  sociale ydelser, materielle goder, købekraft,  lækre biler og TV.  Deres  religion flades derfor hurtigt ud til gunst for højt besungne danske "værdier", som gudløse politikere evindeligt taler om.

Personligt kan jeg føle mig lidt usikker på, hvor "tæt på" man kan komme på tamilerne.  Hvordan hilser man?  Bryder de sig om en næstekærlig kram sådan som vi gør i vesten?  (og hos os måske lidt for meget?)

Jeg spurgte en dansk ven,  en både god missionær og en dygtig pilot i  østen:  "Hvordan skal jeg hilse på din kone?"  Han havde nemlig giftet sig med en tamilsk skønhed fra Sydindien.  Han lo og sagde:  "Du  kan da gerne give hende et kys på kinden!"  Det var jeg dog for genert til.

Min drøm om at opleve  østen i min tid hos Ø.K. (Østasiatisk Kompagni) opfyldtes ikke.  Istedet er Østen kommet til mig, og selvom Kipling har sagt de berømte ord: "Øst er øst og vest er vest og de to kan aldrig mødes", så findes der et forsoningens mødested, nemlig i Kristi kors uanset kultur og hudfarve.  Der har jøder og arabere været. 

I sandhed, er vi stadig uforsonlige, spytter vi i virkeligheden på Hans kors.


25.1.19 - jn