Min alderdoms trøst er  børnene.  Nogle siger, at børn skal ikke påvirkes, men de skal selv senere  have lov at tage stilling til åndelige spørgsmål,  men det er forkert.

"Evangeliet om Jesus"  (Ap.G. 8:35) er som "skræddersyet" til børn.  Det kan alle kristne børnevenner skrive under på.  Evangeliet inspirerer børnene til at ytre sig med en spontan begejstring, forfriskende kommentarer,  og med rørende bønner, som bringer os anderledes i Guds nærhed end "modne" voksnes stereotype og forslidte gamle "travere".

Børn i vort hjem har ofte lyst op for mig i mit tungsind og givet mig nyt livsmod, hvorimod "gammelkristne" risikerer at kede mig ihjel.  Jeg sætter selvfølgelig tingene på spidsen, for sådan er det heller ikke nødvendigvis, men alligevel møder jeg flest glade "winners" hos børnene.

"Nogle synes, det er noget pjat at så i søndagsskole, men jeg synes nu, det er meget sjovt at komme og høre, hvad Gud laver og så´n noget!" sagde engang en lille pige i Sorø til mig.

En lille dreng i 7-års alderen er altid ivrig efter at "uddybe" min undervisning som fx igår, men så gik han lidt i stå.  "Hvad var det nu, jeg ville sige?" sagde han.  "Jo, nu har jeg det!"  Og så lagde han sig fladt ned på gulvet og spillede død for at vise, at så død var Jesus, før Han blev levende igen. Så rejste han sig og  gjorde bevægelser, der skulle illustrere, hvordan Jesus foldede ligklæderne sammen, inden Han forlod graven.

I kun få kristne hjem findes nogen naturlig trang til at "salmer, hymner og åndelige sange", som Bibelen ellers formaner os til at have hjerterne stemt til  (Kol. 3:16).  Men tag en sang med i "børnehøjde" (el. skriv en selv!), og børnene er straks med "for fuld udblæsning" modsat de voksne.

Vi har jo det bedste, det er vist
evangeliet om Jesus Krist
og det er det vigtige,
at vi har det rigtige,
det hele er i Jesus Krist!

Sådan lyder fx et  kor, vi "varmer op" med. Flere vers er dog kommet til!

18.11.18 - jn