Jeg har netop igen læst Esters bog, og ingen kan læse den idag om udryddelsesplanerne mod jøderne uden at tænke på den forfærdelige "Endlösung" i min levetid mod dette folk under Nazi-Tyskland.

I Esters bog skete retfærdigheden fyldest ved dronning Esters og hendes fætter Mordokajs mellemkomst styret af Guds forsyn.  Ved retsopgøret i Nürnberg i 1946 og andre retsopgør skete retfærdigheden kun delvis fyldest.  Mange nazistiske bødler undslap og fortsatte i et succesfyldt liv.

Den måske værste af alle nazi-bødler, SS-lægen Josef Mengele, kom aldrig for retten, men levede skjult og komfortabelt i Sydamerika, hvor han døde i Brasilien i 1979 for først efter sin død at blive opsporet.

Det endelige retsopgør mod jødernes fjender er endnu ikke skrevet bortset fra Bibelen.  Udryddelsen af 6 mill. jøder råber stadig til Himlen, som ikke "fejer noget under gulvtæppet", men har fastsat et kommende retsopgør  - ikke med skadefryd men efter Guds evige, ubestikkelige love.

Pladsen tillader ikke at gå i detailler herom, men det turde være nok at henvise til fx Mt. 25 om "mine mindste brødre" (v.40), dvs. jøderne, som Gud ikke har glemt, ej heller de aller mindste og mest upåagtede.

Jødernes har trods 2. verdenskrigs rædsler nok det værste igen, hvis ordene i Zak. 13:8 skal forstås bogtaveligt, hvad jeg tror, de skal.  Men stadig vil jøderne ifg. Zakarias ikke blive glemt.  Jfr. denne bogs herlige, messianske afslutning og et angrende folks møde med Jesus i Zak. 12:10.

Intet er som sagt "fejet ind under gulvtæppet".  Det gælder al uret på jorden og hos jordiske magthavere, som snart løber linen ud, før "endeligt og afsluttende Herren vil gøre regnskabet op på jorden" (Rom. 9:28).

O, min læser, hvad med dit personlige regnskab overfor Gud?  Hvad med ærligt at erkende din personlige, syndige fallit og tage imod din absolut eneste redning i vor Herre Jesus Kristus, inden det bliver for sent?

25.8.18 - jn