Min artikel "Singapore-mødet - et kæmpe flop" har nogle fået galt i halsen.  Jeg beskyldes for med den artikel at "overfalde" Trump i min uenighed med ham i at lade  en "hensigtserklæring" om atomafrustning tælle mere end en  øjeblikkelig afvikling af de uhyggelige fangelejre i Nordkorea, som ingen kan undskylde sig med ikke at vide om.

Her tænker jeg især på mine 50.000 kristne trosfæller (el. flere), som lider ubeskriveligt ondt i disse lejre.  TV har flere gange (sidst i aftes) bragt film af forholdene dér, optaget med skjult kamera og med troværdige vidnesbyrd fra fanger, der mirakuløst er undsluppet dette helvede.

Ovennævnte artikel om "floppet" i Singapore blev i pæn opsætning bragt idag i avisen "Sjællandske" (se vedh. fil).  Ja, ironisk nok,  da også jeg har et ambivalent forhold til presse og journalister, ligesom Trump har.

Men jeg har med mit "opråb" (desværre nok udenfor rækkevidde af mange kristne) blot igen ville minde om bibelordet fra Hebr. 13:3 uden dermed at  "overfalde" Trump.  Det gør jeg lige så lidt, som at Churchill overfaldt den naive, men ædle Chamberlain, da han i 1938 vendte hjem efter "München-forliget" med sit "Fred i vor tid, fred med ære".  Hitler havde charmeret alt og alle, men Churchill gennemskuede bedraget.

Nej, Churchill "overfaldt" ikke den kræftsyge Chamberlain den gang, men var blot uenig med ham sådan som jeg er uenig med vor ven Trump i at vægte atomafrustning mere end koncentrationslejre.  Trump har ladet sig charmere af en smilende, kynisk massemorder, der har gudestatus i sit hjemland, men som Trump næsten himmelvendt skamroste til skyerne.

Jeg er stadig pro-Trump, og jeg er "pro" kristne trosfæller, der i Trump naivt ser en ny, messiansk kong Kyros.  Jeg er uenig, men "overfalder" ingen. Jeg forfærdes dog over kristne (inkl.mig selv) i tidsåndens vildfarelse, hvor  martyrerne i Nordkorea ikke kan gå os mere til hjertet.

14.6.18 - jn