"Tal til Klippen!" (4. Mos. 20:8) Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 18. marts 2018 07:58



Menighedens tørst efter levende vand under ørkenvandringen blev ikke rettet mod Herren, livets Kilde, men surmulende og kritiserende mod Moses og Aron.  "Der var ikke vand til menigheden;  derfor samlede de sig mod Moses og Aron, og folket kivedes med Moses..."  (v. 2-3)

Sådan har det ofte været i menigheden historie.  Manglen på "levende vand" i en åndelig tørke giver let grobund for dømmesyg kritik mod alle andre end os selv, selvom apostlen Peter siger, at dommen må begynde med menigheden, med os. Han tager således sig selv med (1. Pet. 4:17).

I denne krise var Moses ulydig.  Herren sagde jo:  "Tal til Klippen..."  (4. Mos. 20:8), men Moses slog på Klippen (v. 11), selvom den allerede var blevet slået een gang (2. Mos. 17:6).  Det skulle kun gøres een gang.

Det taler til os om vor Herre Jesus, som blev ikke blot slået, men "knust for vor brødes skyld" (dvs. for vore synder) på korset, Es. 53:5.
 
Det skete een gang (Hebr. 9:27-28) og skal ikke gentages eller gøres "nærværende" en gang til ved en religiøs ceremoni, som omtales i en katolsk katekismus, en "pater" gav mig:  "I skikkelse af brød og vin frembærer Kristus, vor Ypperstepræst, sig gennem præstens (dvs. den katolske præsts) tjeneste som offer til Faderen, og som føde for os..."

Nej, hvad der skal "frembæres" er vor tak og tilbedelse "til Faderen" for  Golgata-offeret, som ikke skal yderligere "bearbejdes" ceremonielt for gøre det mere virkeligt.  "Tal til Klippen!"  O, om vi deri  så evangeliet!   Da er vi på talefod m. Gud alene pga. Golgata.  Ja, hør det, trætte synder:

Du kan lægge på Jesus din byrde,
du kan tale med Ham som din Ven,
du kan bede til sjælenes Hyrde,
du kan håbe og juble igen!  
         
          
 18.3.18 - jn