En prædikant fra  "Plymouth Brødrene" gav mig det råd som ung mand at have en notesblok liggende ved mit natbord, så jeg hurtigt kunne nedskrive opbyggelige tanker, Herren måtte give mig.  Det gjorde han nemlig selv, og jeg oplevede ham adskillige gange som en ordets prædikant, der virkelig var berigende at lytte til.

Jeg drømte da ikke om nogensinde selv at skulle skrive noget "åndeligt".  Ham tænker jeg dog på nu, hvor jeg - i kapløb med tiden - skriver min  sidste bog om vor Herres Jesu Kristi komme og om tiden før og efter.

Lidt modvilligt, men under kærligt pres, begyndte jeg så og fandt påny, at der i Guds husholdning virkelig er noget, der hedder at skrive "opbyggeligt" bistået af den Ånd, der vejleder til hele sandheden og tager  fat i den ringeste af os som "pennefører" som den gang, vi som børn lod  mor føre vor hånd til at skrive de første bogstaver i alfabetet.

Sådan har måske også salmisten oplevet det, da han "til Kongens pris" blev som "hurtigskriverens pen" (Sl. 45:2), for når det netop er til Hans pris, er der ikke noget, Helligånden er mere interesseret i.

Jeg frastødes af  "bibelmaskiner" med et selvsikkert bibelcitat for enhver påstand.  Det virker dræbende. Skønt er det dog, når Ånden levendegør ordet på rette tid og sted fremfor at lade et intellekt el. en mental proces ihjelslå ordet (2. Kor. 3:6), for det kan ske på selv "fromme" bibeltimer.

Det er lidt sjovt at tænke på en gammel moster, der på sit plejehjem fik besøg af et lokalt sangkor og deres prædikant, der, som hun sagde, "vævede godt i det og mumlede noget om Israels børn i ørkenen". Hun sagde så befriende forarget:  "Istedet for at komme med et ord!"

Jeg forstod hende.  Det var også hende, der som den eneste kunne ringe mig op og sige:  "Jeg har fået et ord til dig!"  Ikke det klichéagtige:  "Hvordan går det?"  Hun ringede blot for at give mig et ord, hun havde fået til mig - og det mærkelige var, at det ofte var et betimeligt ord!

4.3.18 - jn