Tanker ved prinsens død Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 14. februar 2018 12:42


TV-programmerne handler i disse timer om prins Henrik og hans liv og død.  Han vil i overmål blive lovprist og æret også ved bisættelsen i kirkerummet d. 20/2 og efterfølgende kremering. I kirken vil en præst udover velvalgte, lovprisningsord også henvise til dåben og opstandelsen med netop dåben som adgangsbillet til Himlen uanset fravalget af Jesus som personlig Frelser her på jorden.

Jeg kom til at tænke på, hvad vi ellers véd om evangeliets indgang hos diverse kongelige.  Vor dronnings oldemor, dronning Lovisa fra Sverige, havde i sin ungdom oplevet en personlig omvendelse ved en åndelig vækkelse i England og var ikke tavs om evangeliets glade vidnesbyrd.

Noget tyder på, at dronning Alexandrine, dronningens farmor, også kendte Herren.  Så vidt jeg véd, skrev hun de vidunderlige ord i sin fulde ordlyd fra Mt. 11:28 i sin Bibel.  Det var også rørende at læse, at kong Frederik IX, hendes søn, holdt en andagt ved hendes båre i 1952.

Og vi kunne blive ved at nævne ex på personlig Kristus-tro hos andre kongelige, både i det svenske og norske kongehus.  Kong Olav udtalte engang i et TV-interview om kronprinsesse Märtha (fra Sverige), - død i 1954 - , "at hun var nok, hvad De ville kalde en personlig kristen".  (Det udtryk bruges gerne i Norge om et menneske, der er født på ny).

Særligt vidunderligt er det at læse om Hollands dronning Wilhelminas begravelse i 1962.  Hun havde bestemt, at alle skulle være klædt i skinnende hvidt ved hendes begravelse.  Hun var "en personlig kristen" og ønskede på denne måde at synliggøre med den rene hvide farve, at døden og den mørke grav kun er indgangen til en lys evighed for Kristus-troende mennesker til et bevidst samfund med deres Frelser i Himlen.

Ikke mange kender den historie mere, ej heller hollændere, jeg møder.  Historien gør ikke større indtryk.  Den ville næppe heller være "comme il faut" i det nuværende danske kongehus, hvor en kongelig begravelse handler om noget andet, dvs. mennesket og dets fortræffeligheder, som vi dog ikke kommer langt med overfor evigheden, som kun kender een vej til frelse, nemlig gennem personlig omvendelse og tro på Kristus.  14.2.18