Bønnen om ikke "at gå i stå" Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 04. februar 2018 09:30



I min alder  samtaler man stundom m. andre ældre til gensidig opbyggelse.  Det er dog også et stort privilegium at have kontakt til børn og unge, og selvom det åndelige klima iblandt os kølnes mere og mere ("Kærligheden vil blive kold hos de fleste",Mt. 24:12), er det stadig glædeligt, i det små, at opleve Kristi evangeliums modtagelse til frelse.

Men som gammel mand skal jeg være obs på den lurende fare for at "gå i stå" el. "gå i selvsving" uden den åndelige fornyelse, som gerne skulle pågå, sålænge vi endnu har vor gang her på jorden.  Vi, de ældre især, må bede Davids bøn:  "Forny en stadig Ånd inden i mig!"  (Sl. 51:12, gl. ovs.).

En af mine yngre venner har længe inderligt tilskyndet mig til at skrive en ny (og fornyende) bog om Herrens komme, og hvad denne vældige sandhed dynamisk indebærer i lys af Skriften.  Jeg har, lidt tøvende, givet efter for tilskyndelsen og må i skrivende stund nok sige, at hverken han el. jeg har tænkt på, hvad vi med en sådan bog nu indlader os på.

 Men jeg må også sige med Paulus:  "Jeg tror, at også jeg (ja, selv jeg!) har Guds Ånd"  (1. Kor. 7:40) - og må derfor de dybe vande, jeg nu vover mig ud i, være en nådig Åndens tilskyndelse, mens jeg ellers nok har været  optaget af selve livets afslutning med den gamle, sydfranske munkehilsen "memento mori" (husk du skal dø!) pustende mig i nakken.

Men, som så ofte før, retter Guds ord med "præcision" mig ind i "march-geleddet", da jeg denne morgen standser for apostlen Peters vidunderlige vidnesbyrd i 2. Pet. 1:13-21, som der ikke er plads til at citere her.  Han er mere "afbalanceret" end jeg, når han taler både om sin snarlige bortgang og om Herrens komme i lys af  "det profetiske ord". Jeg fornemmer dets ekko i min sjæl:  "Gak du hen og gør ligeså!"  Må Herren give nåde til det.

Jeg tror, det var dr. de Haan, som engang sagde:  "Før i tiden blev der talt meget om Herrens komme, og vi havde vækkelse, - idag taler man meget om vækkelse og har ingenting!"  Gid det ikke må kunne siges om os!

Så i stedet for "memento mori" bør den vækkende hilsen - som i urkristendommen -  være "Maran-ata" (Vor Herre kommer!)
4.2.18 - jn