Frelse i dåben - en grov vildfarelse Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 12. januar 2018 07:12



Jeg har netop gjort op med den vildfarelse i mit lands dåbsritual, som tilsiger baby´en genfødelse, syndernes forladelse, Helligånden, indgang i Guds rige og optagelse i de troendes menighed.

For siger ikke Biblen, at barnet allerede som udøbt hører Guds rige til?  Se selv efter!  (fx Mt. 19:14)

Folkekirken og statsmagten er sådan set konsekvent og "ærlig" nok, da den augsburgske bekendelse bakker vildfarelsen op og i stk. 9 klart siger følgende:

"Om dåben lærer de (dvs. Luthers tilhængere), at den er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes gennem dåben, og at børn skal døbes, for at de ved at frembæres ved dåben for Gud kan blive taget til nåde af Gud."

Ja, du læste rigtigt!


Der står ellers meget godt i den såkaldte "Confessio Augustana", men lige det med dåben forkaster vi som ubibelsk og som levn fra den katolske kirke.

Selvom den gode Philip Melanchton prøvede at oplæse trosbekendelsen så blødt, venligt og forsonligt som muligt for Kejser Karl V ved rigsdagen i Augsburg i 1530, blev trosbekendelsen alligevel forkastet af paven, ikke pga. dåbsafsnittet, som gik "rent ind" uden problemer, men på grund af andre graverende lærepunkter, som jeg ikke skal komme ind på her.

Jeg erkender selvsagt med enhver ærlig bibellæser, at dåb på Jesu og apostlenes tid forudsatte personlig omvendelse og tro, men senere er fulgt en flere hundrede års dåbsstrid mellem barnedåb og voksendåb (troendes dåb) 

Du kan være enig el. uenig, men jeg tror, at når vi forkynder, hvad dåben forkynder i fx Rom. 6:4, dvs. vor forening m. Kristus i Hans død, begravelse og opstandelse, er formen, mængden af vand og den døbtes alder, mindre væsentlig, og da undgår vi at gøre dåben til et stridsspørgsmål, hvor vi hellere vil samle vore kræfter om selve evangeliets forkyndelse.

Ak, jeg kan blive flov, når jeg siger dette, eftersom meget få kristne er bibellæsere som fx jøderne i Berøa, der ivrigt så efter, "om det forholdt sig således". Ap.G. 17:11.  Den slags "Berøa-kristne" savner vi idag overalt, hvor langt de fleste lutherske præster kender meget lidt til Bibelen, som de tværtimod ofte er meget kritiske overfor.  Det hører jo med til at være en god teolog (læs: en ynkelig pseudo-teolog).

Der blev med rette protesteret, da folkekirken indførte homoseksuelle vielser, men hvor er protestanterne idag henne overfor barnedåbens vildfarelse?

Den er immervæk mere udbredt end homo-vielser, hvor afskyelige de end er, da frelse i barnedåben er selve fundamentet for vor frafaldne nationalkirke.

11.1.18 - jn