Som en af de "første begyndelsesgrunde i Guds ord" (Hebr. 5:12)  indså jeg, at der kun er frelse ved troen på Kristus  og ikke i dåben. Jeg sang da:

                                                              Der er frelse kun i Jesu blod alene,
                                                              vej til Himlen går jo om ad Golgata,
                                                              kom idag og lad dig helt med Gud forene,
                                                              du med fryd opleve skal din frelses dag!

Men så  læste jeg i en indremissionsk "andagtsbog" af pastor  Vilh. Beck (som ikke tålte baptisterne), at Bibelen i 1. Pet. 3:21 klart taler om, at dåben er  "det vand, som nu frelser jer..."

Jeg blev som ny i troen  et øjeblik "hylet" ud af den.  Vilh. Beck var jo en åndelig autoritet, som nød stor respekt i kristne kredse.  Gud havde jo brugt ham mægtigt i DK som vækker-  og profetrøst i det 19. årh.

Men den  gode Helligånd, som jeg på min livsaften er afhængig af som aldrig før, kastede  lys over ordet fra Peters brev.  En grundregel, som blev indskærpet mig som ung, var nemlig altid at læse Bibelen i sammenhæng med bistand fra Ånden, som hjalp  mig til at forstå, at frelsen fra Guds dom var i arken, - "en ark til frelse" (Hebr. 11:7) - og ingen andre steder.  Den er således et forbillede på Jesus Kristus, vor "frelses ark".

Men hvad med dåbens vand, som nævnes?  Hvordan frelser det os?  Vel, Skriften bruger ordet "frelse"  i flere betydninger.  Det er brugt, ja hyppigst, om sjælens evige frelse, men også brugt i andre sammenhænge, fx som løfte til Timoteus´  lærer- og forkyndergerning (1. Tim. 4:16).

Sådan også her.  Dåben er "en bøn til Gud om en god samvittighed".  I den betydning frelser dåben, men ikke fra "kødets smuds" (dvs. synd).

Her genkender jeg mig selv. Som udøbt plagede det min samvittighed med en bøn om at blive "frelst" fra denne indre byrde.  Jeg bad ikke om at blive frelst fra fortabelse, men om "praktisk" frelse ved at følge Kristus offentligt i dåben.  Derefter blev  1. Pet. 3:21 ikke mere noget  problem.

At forkynde genfødelse i dåben er ubibelsk, men at forkynde hvad dåben reelt forkynder, nemlig evangeliet om vor forening med Kristus, er herligt og frigørende!

11.1.18 - jn