|
Ånden kommer os til hjælp i vor magtesløshed... (Rom. 8:26)
Nogle kristne synes at være gjort af granit og er ikke til at skyde igennem. Sådan er de fleste dog ikke. Og jeg slet ikke.
Afmagtsstunder, åndeligt mørke, nedbøjethed m.m. har i livet fulgt mig. Men det har også Kristi nåde, hvor jeg har erfaret sandheden af løftet om Åndens hjælp i vor magtesløshed, mens jeg selv var på et nulpunkt.
Jeg er i selskab med andre magtesløse. Fx Paulus, som taler om vor magtesløshed. Og mænd som Spurgeon, John Bunyan, David Brainerd, Finney, Wm. Cowper, Brorson o.m.a. Jeg været tæt på prøvede Guds mænd og kvinder, som kendte til mørke stunder i modgangens dal.
Dem føler jeg mig mere beslægtet med end "overåndelige", frisk-fyr-agtige, "stærke" halleluja- hellige, hvis svar netop er "halleluja", hvis man spørger dem, hvordan de har det. Ikke at der ikke skal være hyppigt plads til et "halleluja" i vort liv, men det er også sandt, at "sorger og glæder de vandre til hobe", som Kingo synger i salme nr. 46 i Den danske Salmebog.
Spurgeon, af eftertiden kaldt "prædikanternes fyrste", talte opbyggeligt og vækkende til tusinder, men vidste, hvad det var at være så "langt nede", at også han kunne udbryde: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Men det havde Gud ikke. Han har heller ikke forladt dig.
Da han efter en bestemt hændelse som ung var så nedbøjet, at han ikke regnede med at komme til at prædike mere, gjorde Gus Ånd pludselig levende for ham dette ord: "Ham har Gud ophøjet!" (Ap.G. 5:31)
Den erfaring har han til fælles med os andre "elendige". Svaret er altid den Åndens hjælp, der gør Kristus stor og ophøjet for os i nødens stund.
Det vigtige er ikke, at du "ser" lyset, men at du i mørket retter blikket "mod øst", dvs. mod Ham, der som "solopgangen fra det høje" vil skinne også for dig (Luk. 1:78). For du skal nemlig ikke forblive i mørke (Joh. 12:46), så sandt du i dit mørke stoler på Ham. (Es. 50:10). "Lad ham stole på Herrens navn", står der på engelsk. Ja, dette tillader netop Herren!
4.1.18 - jn
|
