"Barn Jesus i en krybbe lå..." Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 23. december 2017 06:50


Sådan begynder en populær julesalme af H.C. Andersen (DDS nr. 103), som  indgik i en af barndommens  skoleforestillinger.  Den er på kun 2 vers og smukt skrevet, som kun han kunne det. En af pigerne i min klasse sang den meget smukt.

H.C. Andersen var religiøs og nævner Guds kærlighed, som den røde tråd i hans liv.  Men han var ikke en kristen med troens forankring i Bibelen, men i  egne digtererfaringer og i naturen.  Han troede på "Forsynet", men ikke på, at Gud var blevet menneske i Jesus.  Han afviste både fortabelsen og djævelens eksistens, og han holdt sig konsekvent borte fra kirken.

Men som digter kunne han digte sig ind i kristendommen og skrev adskillige eventyr med kristne temaer.  Stærkt gribende er fx "Verdens dejligste rose", som en præsteven af mig kunne bruge i til begravelser.  Digterisk og emotionelt peger H.C. A. dér på Kristi stedfortrædende død.

Men et digterisk, emotionelt forhold til Kristus er ikke nok. Det vil mange uomvendte kirkegængere med forfærdelse opdage for sent i evigheden.
Julen godtager folkereligiøsiteten, sålænge den kun angår det lille Jesus-barn i krybben.  Men både hyrderne og de vise mænd så meget mere end et lille barn.  De så en Frelser, der var al tilbedelse værd.

Da gamle Simeon ved helligdommen i Jerusalem tog Jesus-barnet i sine arme,  sagde han de vidunderlige lovprisningsord:  "Herre, nu lader du din tjener gå bort i fred efter dit ord, for mine øjne har set din frelse..."

Den sandhed var blevet åbenbaret ham af Helligånden, som hvilede over hans liv (Luk. 1:25).  Vi er nogle stykker, som her på vor livsaften også befinder os "på falderebet" til evigheden.  Og usigeligt lykkeligt er det endnu i levende live at have set og erkendt den frelse i Kristus, som vi både kan leve og dø på.
Hvad med dig?  Eller er det kun noget, du som H.C.A. digter dig til?

23.12.17 - jn