"Lad os ikke forsømme at komme sammen!" Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 18. december 2017 11:55



Sådan står der ordret i Hebr. 10:25, og sådan står der også i  min eng. og tyske Bibel, men i vor Bibel står der:  "Lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling", som ofte lidt snævert udlægges som at være loyal overfor den menighed el. kirke, man "tilhører".

Men vi skal selvfølgelig ikke svigte de troende venner, Herren har ført os sammen med til regelmæssig samling i (eller til) vor Herres Jesu Kristi navn.  Dette er en stor velsignelse og kan være som en forsmag på Himmelen, der får os til at glemme vore skrøbeligheder med  Åndens fornyede ørneungdom!  (Sl. 103:5).

Sådan var det også igår.   Vi lyttede til  Joh. 20 om den tomme grav, inkl.  ordet:  "De havde nemlig ikke forstået skriftens ord, at Han skulle opstå fra de døde"  (v.9), hvortil der muntert blev sagt:  "De skulle have snakket med lille Benjamin!" (6 år)  For han elsker at  fortælle os, at "Jesus døde, men Gud gav ham kræfter, så han blev levende igen!"

Var vi da i kirke?  Eller havde vi været mere i kirke ("Guds hus"), hvis det foregik i en kirkebygning?  Ja, det ville nok nogle synes. Men det gjorde det ikke, - men kunne godt have gjort det - dog tror vi, at "kirke" er dér, hvor vi samles til Herrens navn og med Ham selv i vor midte. Mt. 18:20.

Jeg læser p.t. i et digert værk om Luther, at han egentlig helst ville afskaffe ordet "kirke" og hellere tale om "Herrens folk", da han var led og ked af alt det kirke-tingeltangel fra den pavekirke, han så opslidende havde tilhørt.  Ganske forfriskende, -  han lod det dog blive ved tanken.

Beskyld mig ikke for at være imod bygninger.  Tværtimod så jeg gerne kæmpe rum igen fyldt med søgende sjæle som i svundne vækkelsestider.  Vi er i en anden situation nu, hvor Kristi menighed i vor del af verden er på vågeblus.  Og alligevel ikke, hvis vi ikke udslukker Ånden i vort liv (udslukker Åndens ild, som der står i den eng. NIV-ovs.).

18.12.17 - jn