Min sygdom, som jeg tror var tilskikket af Herren, - "Hvad her er sket, har jeg tilskikket!"  (1. Kg. 12:24) - har eksistentielt vendt op og ned på mit liv.  Bl.a. i forh. til familie og slægt, som jeg ikke lægger afstand til, men tværtimod er blevet "jordnært" nærværende overfor. Lad mig fortælle hvorfor:

Min erkendelse af  Ham, der er den kærlige oprindelse til et lykkeligt, naturligt familjeliv,  har påny delagtiggjort mig i en rigdom, som jeg brænder efter  at dele med både den nære og fjerne familje, idet denne rige Kilde er, som så ofte før, intet mindre end den sandhedens bog, vi kalder Bibelen med dens sublime undervisning, vi hylder som Kristi lære.

Paulus skriver, han bøjer sine knæ for "Faderen efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og på jord har sit navn..."  (Ef. 3:15), - dvs.:  Han er  den rette familjefader for enhver familje uanset om den enkelte familje bryder sig om Ham el. ej. Familjen Danmark har sjældent plads til Ham.

Børnene synger et kor, der begynder sådan:  "Med Jesus i familien det bli´r et lyk´ligt liv...", og det tror jeg vil glæde børnenes bedste Ven at høre rigtig tit.  Vort yngste (amerikanske) barnebarn, Rebecca (6), havde på lige fod med sine kammerater fået lov at tage med i skolen en yndlingsbog,  som de var velkommen til at læse et stykke fra.

Rebecca valgte at tage en "rigtig" Bibel med ( ikke en såkaldt børnebibel) og hun læste et udvalgt, evangelisk bibelsted.  Hun begrundede sit valg med, at  "der er så mange i klassen, som ikke kender Jesus!"  Han, som er en umistelig del af hendes lykkelige familjeliv derhjemme.

Jo, jo,  jeg er familjebevidst.  Jeg så gerne mig selv sammen med både min da., no. og USA-familje for at dele med dem det største, det går an at dele med sin familje, nemlig glæden over i sundhed og sygdom at kende alt livs evige ophav, Jesus Kristus, for ingen satte familjen højere end Han.

29.11.17 - jn