Amerika på det jævne, på det jævne Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 11. september 2017 10:55


Jeg mente mig forskånet for "jetlag", men en overvældende, næsten unaturlig træthed overmandede mig sø. aften, så jeg måtte overgive mig til en blytung 5 t.´s søvn.  Dagen er er således  nu begyndt nu kl. 2 om morgenen, men natten kan være en god stilhed, ja, en åndelig velsignelse.

Vi var med familjen i deres meget store kirke søndag morgen.  Den har gudstjeneste kl. 8:30 og kl. 11.  Sofrid og jeg var med til den tidlige kirkegang, fordi vi gerne ville deltage i en af søndagsskolerne for seniorer kl. 9:30, hvor vi både deltog i samtale og lyttede til en fantastisk god prædiken på video over Luk. 16:19-31 af en god forkynder, Irving Lutzer, fra Moody Bible  Church.

Den var både evangelisk frigørende og vækkende, og beretningen blev ikke (som vist ellers er vanligt) udlagt som en "lignelse", men som en stedfunden begivenhed.  En sådan samling med mange ædle seniorer er et udmærket supplement til selve gudstjenesten bort set fra, at vi gamle måske snakker lidt rigeligt nogle gange og let går i "selvsving".

Gudstjenesten er præget af amerikansk "worship" .  Ordet er jo godt nok, men er i praksis platformslarmende med musikalske aktører og med en "lovsang" projekteret op på en storskærm.  Efter sigende sker den slags "shows" for at "nå" flere mennesker.  Der blev også vist en morsom kortfilm m. en åndelig pointe, hvor der blev grinet meget - og så endelig begyndte deres "pastor" at prædike - veltalende,  veloplagt, humoristisk og med "punkterne" på samme storskærm, så man kunne følge med.  They all had a good time!  Målet var nået.

Der er selvfølgelig kirkekaffe med hvad dertil hører og denne gang var der fællesspisning, som jeg i grunden gerne ville have deltaget i, men vor datter, som stadig må betragtes som rekonvalescent ville gerne hjem pga. træthed og lidt hovedpine.

Man møder stor venlighed overalt, ej mindst som dansker.  "Nice to meet you!  -  "Enjoy your stay!" - "Hope to see you again!" og lign. hyppige vendinger.  Men hvad skal man næsten ellers sige?  Jeg tager dem ind imellem m. lidt humor.  De spørger fx:  "How are you doing?"  Og da skal man sige:  "Tak, jeg har det godt!"  Men med et glimt i øjet spørger jeg dem nogle gange:  "Vil du meget gerne vide, hvordan jeg har det?"  Og så fortsætter en lille, ofte munter samtale. Mht min slet skjulte accent er amerikanerne fantastisk tolerante!

Det er stadig meget varmt, noget med 27 grader i skyggen, men det er svært at finde skygge, hvis jeg ønsker mig en gå-tur, og da går man jo let i måske 40 graders stegende sol.  Jeg orkede ikke at gå mere end sammenlagt 40 min. igår og måtte endda sætte mig ved fortovet pga. mine værkende ben.  Typisk amerikansk spørger så et par søde forbi passerende damer, om jeg er okay.  Det kan også ske i DK, men her tror jeg alligevel, amerikanerne har førertrøjen på, når det gælder omsorg.

Idag skal jeg stå foran en skoleklasse i 9-10 års alderen.  En Amerikatur er for mig ikke rigtig meningsfuld uden skolebesøg.  En kristen friskole giver svar en af dagene, om også de ønsker mit besøg.  Men imorgen, tirsdag, flyver jeg til Ohio, hvor jeg er indbudt et par steder.  Dér bor nu "retired" missionær Tony Poulson m. hustru.  Han og jeg kan iår fejre 60 års jubilæum på vort venskab, da det er præcis 60 år siden, vi mødtes på et stævne ved Hamborg.  Vi var da begge soldater.

Det er heldigvis endnu nat.  Så der er endnu ro for de leende små hjerteknusere og deres legesyge vovse.  Og idag bliver der også tid til at fejre vor datters 47 års fødselsdag.  -  11.9.17 - jn