Jeg deltog for mange år siden i en kristelig debat her i Næstved.  Emnet var "For el. imod "Kristne Friskoler".  Modstanderne mente, at børn som "isoleres" i kristne friskoler, vil få et chock den dag, de træder ud i det virkelige liv.

En kristen gårdejer fra Sorø-kanten svarede:  "Jeg er bange for, at det er kommet så vidt med os kristne, at vi ikke længere kan chokeres!" 

Jeg mindes hans ord nu, hvor der i massemedierne og med regnbueflaget proklameres en storstilet homoseksuel parade, Copenhagen Pride, med fripostig  deltagelse af selveste statsministeren, nationens leder.

Min "Det har du ikke lov til"-røst (Mt. 12:4) ties ihjel, selvom min avis ellers trykker, hvad jeg skriver.  Her har jeg nemlig klart overtrådt grænsen for, hvad man "anstændigvis" kan tillade sig at skrive om.

Velmenende venner vil fortælle mig, at det er evangeliet, jeg skal forkynde og ikke Guds dom og vrede over synden.  En frikirke-kvinde lagde forarget afstand til mig ved at sige:  "Du er så gammeltestamentlig!"

Men hun har ikke ret.  Paulus forkyndte ikke blot evangeliet i det ultra-evangeliske Romerbrev, men også "Guds vrede over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed"  (Rom. 1:18). O, læs uhildet hele NT´s alvorstale herom.

Da må jeg påny stilfærdigt spørge mig selv ind for Guds ansigt:  Forkynder jeg DNT´s  ucensurerede evangelium el. hælder jeg til et statsanerkendt, sukkersødt og tandløst folkekirke-evangelium, som ikke tør "tale Roma imod" med det kompromisløse korsets evangelium, hvori der alene er åndelig lægedom for et sygt folk med en døende, ja sindssyg kultur?

Jeg må gribe i egen barm.  Lot "pintes dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte" (2. Pet 2:8).  Kender vi til den samme smerte?  Eller kan vi ikke længere chokeres?

Hvis vi ikke kan det, kan vi ikke længere forkynde evangeliet!

15.8.17 - jn