Mit kryptiske spørgsmål knytter sig  til Romerbrevet og dets befriende undervisning i "evangeliet om Guds Søn"  (Rom. 1:3).
Dette basis-brev er min "mad og drikke" og svar på det dilemma, vi alle slås med, dvs. "synden, som bor i mig"  (7:20).  Kristus-befrielsen forkyndes i 7:25:  "Jeg takker Gud, ved Jesus Kristus, vor Herre!"

 C.H. Spurgeon afviser ideen om bare at springe fra Rom. 7  over i 8, for vi er begge steder: "Hele afsnittet er min løbende erfaring i min kamp med iboende synd samtidig med, at jeg kan glæde mig over min komplette retfærdiggørelse", dvs. se sig ren og retfærdig i Jesus Kristus.

Men Romerbrevet er ikke bare et lærebrev, men et praktisk leve- og erfarings-brev.

Kap. 8 er kaldt "frihedens lovsang" - men den lovsyngende er ikke kemisk fri fra  "synden i kødet" (8:3), som ikke udryddes eller fjernes (uanset hvor hellig du er), men som der dog i Kristus er fældet dødsdom over.

Er det virkeligt muligt at leve på den måde, frigjort og glad?  I samme sekund Ånden gør Kristi værk stort for dig, vil du tilslutte dig taksigelsen i 7:25.   F.B. Meyer:  "Never think of yourself apart from Christ!"  (Tænk ikke på dig selv adskilt fra Kristus!)

Jeg var engang som ung dybt deprimeret i U.K.  En prædikant og endnu en bad for min "udfrielse".  Det var mildt sagt forvirrende.  Hvad jeg behøvede, var  Romerbrevets ord om, at jeg i Kristus var gjort fri fra syndens og dødens lov ("tyngdelov") - 8:2 - med alt, hvad dertil hører.  De bad også om, at jeg måtte få en bestemt "åndsdåbsoplevelse".  Men de var på vildspor og nærmest mishandlede min forpinte sjæl.

Men den gode Hyrde og Tilsynsmand (1. Pet. 2:25) svigtede ikke og lod mig "lande" i Kristus og Hans værk.  Ja, det er præcis, hvad det vil sige at være en god "romer"!  Tag Romer-br. med dig og sov med det som Aleksander d. Store gjorde det med "Illiaden" under sin hovedpude!

Romerbrevet blev skrevet til en levende menighed i Rom.  Idag kan vi kalde det for et betimeligt brev mod Rom og Romerkirkens vranglære!

8.8.17 - jn