- teologiens og lægfolkets vækkelse -

Luther bliver som bekendt fejret for 500-året for opslaget af sine 95 teser på Slotskirken i Wittenberg i 1517, og festen er sat på finansloven.
 
Jeg fejrer også Luther, eftersom jeg gennem årene har fået åndeligt udbytte af hans liv og hans oplevelse af evangeliet om synd og nåde.

Men medens Tyskland fik sin teologiske reformator i Luther, fik Norge sin ikke-teologiske, ulærde reformator i bondegutten Hans Nielsen Hauge  (1771-1824).  Det er idag umuligt at tale vækkelseshistorie uden at nævne navnet på den lutherske og af Ånden udrustede lægmand, Hans N. Hauge.

Og dog fik han kun 8 års virke (1796-1804), før han under uværdige forhold blev fængslet og systematisk nedbrudt til ånd, sjæl og legeme.  Sin åndskraft genvandt han efter løsladelsen i 1811, hvor han dog var en knækket mand, og hvor han resten af sit liv måtte holde sig i sig i ro som rejseprædikant, men dog alligevel uden at være åndelig uvirksom.

Ham læser jeg lige begærligt som jeg læser Luther.  Den norske biskop, dr. A. Chr. Bang udgav i 1874  "Hans Nielsen Hauge og hans Samtid" og flere oplag af bogen fulgte med årene.  Bogen er tidkrævende og egner sig kun til personligt studium, men den ånder af evangelisk gudsfrygt og tager den tids rationalistiske og frafaldne gejstlighed lige på kornet.

Gejstligheden hadede H.N.H.  og fik ham sat fast, men da var vækkelsens ild allerede antændt over landet, og dets mange vækkelsesforkyndere helt op til vor tid var antændt af samme ild med stort set  samme forkyndelsestradition, dvs. med stærk betoning af omvendelsens nødvendighed og den personlige fortrøstning til Kristi nåde alene.

Vor tid med en stort set frafalden kirke er ikke så forskellig fra Hauges tid og har samme behov for en ny Åndsbåren vækkelse.  Ja, måtte dens ild antænde os påny!  "Vil du ikke vække os påny?  (Sl. 85:7, eng. ovs.). og: "Vågn op du som sover, og Kristus skal lyse for (el. på) dig!"  (Ef. 5:14)

27.7.17 - jn