Fra USA bliver jeg spurgt om det Åndens værk, vi kalder vækkelse.  Vi bruger dette ord i DK og Norge om det "Åndens vejr", der rusker op i et gudløst folk til omvendelse og frelse.  I Norge har man fx udtrykket om en forkynder, at "han står i vækkelse" og mener dermed, at sjæle i større antal bliver frelst.  Både Norge og Danmark har kendt til sådanne tider.

Men på engelsk har man 2 ord for vækkelse, nemlig ordet "awakening" og "revival".  Awakening svarer til det glædelige, der sker, når uomvendte ledes til omvendelse og frelse.  Men revival går mere på den åndelige opvågnen, der sker blandt troende mennesker, som ganske vist hører Herren til, men som vækkes op af en dvaletilstand, - se Ef. 5:14:

Vågn op du som sover og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!

Grundteksten kan også oversættes med:  ".. og Kristus skal lyse på dig!

Dette er mere end smuk poesi, men sørgeligt aktuelt.  Vi trænger en sådan "intern" opvækkelse som kristne, så vore omgivelser kan se, at Kristus lyser på os og gør selve vor tilstedeværelse til et vækkende vidnesbyrd.

Sådan forstår man i den engelsk talende verden ordet "revival", som jo ordret betyder "genoplivelse".  Det kan vi ikke selv få i stand.  Vækkelserne i min tidlige ungdom i Norge kan jeg ikke uden videre genoplive.  De var et Åndens værk, men det bevæger os alligevel til at bede med Habbakuk:  "Lad det ske igen!"  (3:2).

Når Ef. 5:14 berører os, vil det uvægerligt føre til nød for ikke-kristne  og vil bøje os i støvet for Herren "i stum smerte"  (Ezra  9:3) modsat den frivole sorgløshed, som ofte præger os som nydelsessyg, kristen menighed (jfr. Am. 6:1) her i den vestlige verden.  Men det behøver ikke at være sådan.  Der tales jo til den enkelte - "du, som sover!"
 
12.7.17 - jn