Vi havde igår en positiv gudstjensteoplevelse med vore tamilske venner i Vallø, dvs. Alan m/fam. i en lille frikirke på egnen m.hjertelige, nye kontakter, og vi drog derfra med glæde. 

En af glæderne var sangvalget, "Han elsker mig, vor Herre Jesus Krist" af J. Santon, som så godt som ingen kender idag, men en gang en elsket sangevangelist.  Han både skrev og sang sig ind i hjerterne akk. med lut.

Een ting undrede mig igår.  Jeg så næsten ingen Bibler udover talerens egen "prædikantbibel" og så måske yderligere 1 el. 2 flere.  I den bibelløse folkekirke er det jo "comme il faut" ikke at medbringe sin Bibel,  selvom gode bibelord oplæses som del af den lovbefalede gudstjeneste.

Sådan er det også tit blevet udenfor folkekirken.  Som en frikirkeven sagde til mig:  "Vi får jo det hele serveret!"  Jeg så dog Bibelen hos Alan, som netop på grund af en følsom samvittighed, styret af Guds ord, forlod Romerkirken pga. dens bespottelige vranglære og store, åndelige mørke.

Dette være sagt uden ukærlig kritik mod nogen, men blot som en konstatering af, at Bibelen generelt blandt kristne står i meget lav kurs.

Nogle unge teologer drøftede på en togrejse bibeloversættelser - hvilken var nu den bedste?  En sagde:  "Jeg foretrækker min mors oversættelse!"

Hans kammerater undrede sig.  "Har din mor studeret grundsproget?"  Svaret var nej, "min mor kunne hverken græsk el. latin, men levede Bibelen ud i sit liv", og det var for ham den bedste bibeloversættelse.

Jeg har før, og med tilladelse, citeret afdøde katolske biskop Hans Martinsen, som i et foredrag for lutheranere sagde:  "I kalder jer lutheranere, men hvor meget betyder den Bibel for jer, som Luther lagde så stor vægt på?"

Et ransagende spørgsmål til os alle.  For som en norsk forkynderven sagde:  "Du elsker ikke Jesus mere end du elsker din Bibel!"

15.8.16 - jn