Den igangsatte valgkamp, der idealistisk set handler om landets ve og vel og ikke om nogens personlige karriere (som en politiker ”fromt” sagde), er også et kald til Kristi efterfølgere.  Har vi mon tænkt på det?

Det er ikke er kald til nogen ”rød” el. ”blå” blok, endsige spilde tid med at lytte til trættende, perfide debatter, men at høre den Åndens røst, der med apostolsk myndighed formaner os til ”at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder.  Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor Frelser…”  (1. Tim. 2:1-3).

Disse inspirerede ord blev skrevet under den tyranniske og kristendomshadende kejser Nero, som lod Paulus´ blod flyde p.gr.a. hans troskab mod Jesus Kristus og hans kald til at udbrede Hans evangelium.

Også Nero formanedes de kristne at bede for.  Paulus kunne gerne sige til ham:  ”Du repræsenterer den styrende øvrighed, som  grundlæggende er en ”Guds ordning” til fremme for det gode som ”en Guds tjener” – til gavn for mig og mine medkristne. (Se Rom. 13:1-4).

Men Nero var en såkaldt gudekejser, der krævede tilbedelse og fravalg af  Kristus som Gud. Dette krævede han også af Paulus, som da med de første kristne kunne sige:  ”Man bør adlyde Gud mere end mennesker!” Ap.G.5:29.  Øvrigheden vil vi som ”Guds ordning” adlyde, men byder den os at fornægte Gud og Hans evangelium er denne Guds ordning selvmodsigende, og da må vi følge Ham og vor gudgivne samvittighed.

Læs igen ordet, som vi begyndte med fra 1. Tim. 2:1-3 og nu i v. 4:  ”… som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden!”  Det er vort budskab til vort land og verden i den tid, vi skal være her ”til et vidnesbyrd i den dertil bestemte tid”  (1. Tim. 2:6).  Og altså ikke et ”rødt” eller ”blåt” budskab om at gøre denne fortabte verden el. ”vanartede slægt” (Ap.G. 2:40) bedre.  Kan du se det anderledes?

28.5.15 - jn