"Et barn er os født, en Søn er os givet, på Hans skulder skal herredømmet hvile... Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæsnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid.  Hærskarers Herres nidkærhed gør det!"  (Es. 9:6-7).

"Du skal undfange og føde en Søn, og du skal give Ham navnet Jesus.  Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn, og Gud Herren skal give Ham Davids, Hans Faders, trone.  Han skal være Konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på Hans kongedømme!"  (Luk. 1:31-33).

"Juleevangeliet", der forkyndes juleaften i sprængfyldte kirker, og som mange præster allerede nu sidder ved deres skriveborde og forbereder sig på, er reelt et harmløst, amputeret, ja, udvandet evangelium.

Der forkyndes godt nok , at Gud blev menneske i det nyfødte  barn, men prædikenerne udelader evangeliets videre perspektiv om Jesu storhed og majestæt som en kommende Konge på Davids trone, hvor "der ikke skal  være ende på Hans kongedømme."

Vel, kan man "logisk" sige, det er profetisk og hører en fjern fremtid til, og det har vi ikke brug for juleaften med dens evergreens:  "Det kimer nu..." og: "Et barn er født i Betlehem...", som skal befordre "julestemningen" her og nu som del af al juleslikkeriet.

 Men juleevangeliet er ikke ment som sødladent Jesus-staffage.  Det er Guds kald til vort folk om at tage "jødernes nyfødte Konge" alvorligt som den levende Frelser, Han er lige nu og hylde  Ham som Konge  gennem omvendelse og tro på Hans evangelium (Guds ultimatum). Folket er dog svært at råbe op, da julens Jesus-barn foretrækkes fremfor Herren Jesus.

Hvem af landets over 2.000 præster tør gå hele vejen med juleevangeliet og "udfordre" sognebørnene til at modtage og tilbede Jesus som Frelser og Herre til en ny non-stop højtid i hjertet, som varer til evig tid?

Giv det i det mindste en tanke, mens du endnu kan tænke, og vær det ucensurerede evangelims præst overfor dig selv - din fortabte sjæl.

6.12.17 - jn