Med julesneen børnene er venner,
Og deres kælkeleg er vint´rens pryd,
Som barnet jeg i dem mig atter kender,
Jeg gerne tager del i deres fryd!

Men sneen har dog også dystre minder
Ej mindst i jobbet som erhvervsbilist,
Når vejkontakten pludselig forsvinder,
Thi lumsk er nemlig vinterlunens list!

Jeg husker, da jeg sneed´ håbløst inde
På  fjeldet højt i Norges vakre land,
Jeg skælvede og kunne vej ej finde,
Indtil en engel kom som redningsmand!

Asyl jeg kærligt fik på fjeldhotellet,
Varm chokoladedrik mig gjorde godt,
Den norske hjælpsomhed mig overvælded´,
Hurra for Norges flag med rødt, hvidt, blåt!

På fjeld, i dal, henover skov og enge
Forsonligt kommer sneen til os ned
Som den Guds gave, vi ej får for penge,
I al sin renhed og sin stille fred!

Men bli´r det ej den hvide jul, vi håber,
På jul vi tror og fatter derfor mod,
Og sneens minder vi os påberåber,
Thi den os glæder gav i overflod!

22.12.09

-jn-