Trods anfægtelse på Klippegrund Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 10:32

Melodi:  Halleluja, jeg har min Jesus fundet…(DDS 622)


Er du nedbøjet, sjæl,

dybt i mismodet,

hvor mørkets fyrste fæl

har dig indpodet,

at du hos livets Gud

fortabt forbliver,

så du ej kan gå ud

med hellig iver?


Gud nok i hellighed  (Es. 57:15)

og højhed findes,

Han ser dog til os ned,

når vi forblindes

af sjælemørket med

fortabte tanker,

Han dig dog kommer ved

som troens anker!


Ja, just det anker er

i Ham alene,

selvom du kan ej her

nok andet mene,

end at kun ondt der er

i dig at finde,

men du på korset ser

din synd forsvinde!


På denne sikre grund

min frelse bygger,

her jeg bevares sund,

thi mig betrygger

forsoningen som læ,

hvor blodet renser

fra Golgatas korstræ,

mon du det ænser?

7.1.24 - jn