Kristus til frelse, Guds evige svar Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 17:23

Mel.:  O, kristelighed… (DDS 321) eller nr. 851 i Norsk salmebok


Jeg regner for tant *),

hvad engang i synd og i hovmod jeg fandt,

Guds Ånd har mig vist just, hvad før jeg ej så,

at verden i fjendskab mod Gud vil forgå,

mit oprørske sind fik, hvad jeg selv ikke har

i Kristus Guds svar!


Forfængelighed

er, hvad verden kun om livsførelse véd,

men frelsen er Kristus, Guds enbårne Søn,

der vandt med sit blod som Hans lidelsers løn

utallige frelste i snehvide klæ´r

hos sig oppe dér!  (Hebr. 12:22-23)


Det budskab forkynd

om frelse fra al den dødbringende synd,

vor redning er Jesus, ej andre end Ham

som vor stedfortræder og Guds Offerlam,

og som den Opstandne Han frelser enhver,

der hen til Ham ser!  (Es. 45:22)


Så vælg da i dag,

om du denne frelse ved tro vil modta´,

thi andre for dig kan ej træffe det valg,

som kommer til dig som Himmelens kald,

ja, kom som du er, lyder Frelserens ord (Joh. 6:37)

til dig, hvor du bor!


9.10.22 – jn

*) tant = hvad der er værdiløst