Selvom ondt jeg føler, er alting dog vel,

thi Herren ej  fører mig i mørke,

eller tillader ørk´nens tørke,

som tilsander og indtørrer min sjæl!

Føles Herren borte, på Ham stille vent,

Han som sit barn aldrig dig bortstøder,

med ny nåde Han dig snart møder,

så du med Ham bliver endnu mer kendt!

Vend, min ven, dig bort fra al verdsligheds trøst,

thi den er kun som små sprukne brønde,

der dig med tomheds tant vil lønne

og gøre din sjæl kun mer uforløst!

Kristus Han er Kilden, som aldrig bli´r tør,

og som slet ej surrogat tillader,

der giver bare sjæleskader,

hvor åndslivet kvæles og da uddør!

Øs da som genløst af livskildernes vand

som dig til sundhed så glad opkvikker,

  o, fortæl, hvem du nu inddrikker,

thi levende vand gi´r Han, bare Han!

17.10.22 –jn