Det forjættede land er et herligt billede på velsignelserne i Kristus Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 16:57

”Herren din Gud vil føre dig ind i et herligt land…”  (5. Mos. 8:7)

Melodi:  Stå fast, min sjæl, stå fast i Herrens krige…  (DDS 632)


Vi i Guds Søn ”et herligt land” nu ejer,

den sandhed Biblen for os understreger,

Efeserbrevet om dets rigdom taler,  (Ef. 1:3)

som både ånd´ligt styrker og husvaler!


Guds folk var ”mælk og honning” rigt forjættet,

mens landets mange fjender blev udslettet,

med dem befaled´ Gud sit folk at stride,

men med Ham selv som Helt på deres side!  (2. Mos. 14:14)


Den kamp skal også vi i troen kæmpe,

som dog ej vindes kan med letkøbt lempe,

vi stund for stund må Kristus os tilegne

og med Hans kraft i al vor afmagt regne!  (2. Kor. 12:9)


Se, landets fjender var af folket frygtet,

”skystøtten” havde dem dog overskygget,

hvor Herrens nærhed de i kampen kendte,

ja, selvom om natten den som ilden brændte! (2. Mos. 14:19-20)


I os er Kristus større end hver fjende,

vi derfor kan al modstand overvinde,

til blodets sejrskraft vi os bekender  (Åb. 12:11),

mens Ånden os på ny for Kristus tænder!


Og sådan vil vi som Hans folk os lejre                                                                                                                                                                      

som ”slagtefår” vi skal dog mer´ end sejre,  (Rom. 8:36-37)

om Satan end antaster os i vrede,

vi vil i Kristi kraft ham dog nedtræde!  (Rom. 16:20)


26.11.22 - jn