Lovtrældom versus evangelisk frihed Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 16:33

Melodi:  Vor Gud Han er så fast en borg…


Til frihed blev min sjæl sat fri

i Kristus, Frelser, Herre,

fra synd og trældoms tyranni,

som vil mig vejen spærre

for evangeliets land

med frelsens kildevand,

hvor nåden, men ej lov

opfylder mit behov

for friheds fryd i Ånden!


Bort da med trældoms tunge åg,

dér glæden ej du finder!

Bli´r Biblen kun en lovens bog,

da lænker fast dig binder,

da mangler nådens smil

så munter, lattermild,

men er af lovbud skjult,

hvormed du bli´r forfulgt (Gal. 4:29)

af selvretfærdige trælle!


Lovplaget var engang min sjæl,

til jeg forstod det store,

at Herren Jesus Kristus selv

på korset for mig gjorde,

hvad ingen anden kan,

thi alt udrettet Han,

så for og i mig er

med Guds velsignelser

min Helt og Genopstandne!

27.9.22 - jn


...