Til frydefest med Jesus Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 16:08

Mel.:  Der er noget i luften…


Om jul vi nu synger, den nemlig er skøn,

ja, som årets højtid om Jesus, Guds Søn,

der plads dog ej gives, thi hyggen bedst trives

med lækreste mad,

hvormed bordet bugner med dejligste sager på fad!


Men Jesus som midtpunktet, hvor er da Han?

Hvorfor er der ingen, som prise Ham kan?

For Ham kirken fester med frænder og gæster

opstemte på rad

til måltiders glæder, hvor hver smiler hjert´ligt og glad!


Til gæstebud Frelseren ofte var med,

det vi fra vor bibelhistorie véd,

tænk, med Ham at spise, ja, det var en lise,

hvor alt føltes vel

i selskab med Jesus, som er hele livsfylden selv!


Du lykkelig er, om du sådan Ham ser,

hvor Han festens midtpunkt for hjertet nu er,

her selv har jeg minder, som ej fra mig svinder

fra morfaders hjem,

hvor glædernes glæde i Jesus frit strålede frem!


Den højtid mig fulgte, da det var forbi

med julen og hele dens fest-eufori,

thi den kan jeg finde dybt, dybt i mig inde

med Hans dyre fred,

fra Himmelen kom den i Jesus til mig synder ned!


23.12.22 - jn