På tærsklen til en lys evighed Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 15:50

Mel.:  Nu hviler mark og enge…  (DDS 759)


Et nådens år er gået,

hvor vi kun godt har fået

af Guds velsignelser,

dog nok vi Ham ej takker

nu hvor mod kvæld det lakker,

thi her vi ej ret længe er!


Se, snart min tid er omme,

jeg hid den lader komme

som glædens højtidsdag,

thi jeg i Kristus hviler,

ad døden jeg kun smiler

med Herrens fred og velbehag!


Jeg syndens verden vrager,

jeg fra den derfor drager,

men ej som syndfri, god,

thi jeg i Ham har fundet,

hvorpå min fred er grundet,

thi renset er jeg i Hans blod!


Jeg dødtræt er af verden,

hvor dog jeg har min færden,

med frelsens glædesbud,

der ægte fryd mig volder,

thi Klippen Kristus holder,

Hans pris jeg derfor synger ud!


31.12.22 - jn