Skrevet af Jørn Nielsen
|
Mandag, 12. oktober 2009 15:51 |
Den adlende sorg
Min nabos rede den er død, En kat måske den så Og fredsidyllen pluds´lig brød, Hvor solsortmoren lå!
Men solsortmor dog skånet blev, Det véd jeg helt bestemt, Thi fra sin sorg den løs sig rev Om end nok lidt beklemt!
Den hopper på vor plæne rundt, Ej selvmedlidenhed Opfylder den, glemt er alt ondt I forårskvældens fred!
Jeg gerne ville sige den: Dit liv er lærerigt: På både plænen og din gren Du ter dig adeligt!
Ja, just et sådant tappert mod Tit sorgen adle kan, Hin fugl eksemplet efterlod Og viste mig hvordan!
Næstved, den 24.4.07
-jn-
|