Han havde nok penge, men det var ej alt,
Sand lykke de havde ej givet,
Ej nogen jo havde ham vejen fortalt,
Der fører til frelsen og livet.

Så går han bekymret til Frelseren hen,
”Ak, Mester, hvad skal jeg dog gøre?”
Og Jesus Han elsker den unge ven,
Men må ved hans afgud nu røre!

Han møder ham straks på hans egen grund
Som lovlydig, helhjertet jøde,
Som trods from facade fortabt er og ond,
Mens rigdom hans liv må forsøde.

Af rigdommen bundet, elendig han var,
De 10 bud ham ej kan forandre,
I loven du aldrig om frelse får svar,
Hvor fromt du dens vej end vil vandre.

”Hvem kan da bli´ frelst?” Nu disciplene spø´r,
Problemet dem alle ophidser,
Men just det umulige Gud kan og gør
Alene på nådens præmisser!

23.7.06

-jn-