Mel.:  Et kors det var det hårde, trange leje…  (DDS 209)

Af Herrens nåde har du nok, ej andet

dig kraft kan give her i ørkenlandet,

lad derfor dig som magtesløs ej skræmme,

thi sådan Gud sin plan vil med dig fremme!

Din hverdag den er fuld af situationer,

hvor ikke altid lyder blide toner,

ja, ofte ånd´lig kulde mod dig blæser,

når Satan iskold ond imod dig hvæser!

Ved blodets kraft lad dig ej underkue, (Åb. 12:11)

thi på den grundvold Herren vil dig bruge

til andre måske livets ord at bringe,

o, agt en sådan mulighed ej ringe!

Da får du lyst Hans nåde at ophøje

som i din nød vil tilmed dig fornøje,

det ingen skam er for Guds Søn at lide

og for Hans evangelium at stride!

Vor tid er kort, vi mer og mer det føler,

men denne verden bare os nedkøler,

må Åndens fællesskab os gennemvarme,

så verdens tomhed ej os vil forarme!

En liden stund endnu så er vi hjemme,

hvor vore lidelser vi helt skal glemme,

thi Kristi nærhed skal fuldt os mætte, (Sl.  17:15)

den salighed vi evner ej at gætte!

4.2.21 – jn

”Mæt af nåde og fuld af Herrens velsignelse!”  (5. Mos. 33:23)