Mel.:  Bryd frem, mit hjertes trang at lindre…  (DDS 508)

Jeg eet mig føler med de arme,

som intet godt kan byde på

end nådens ufortjente varme,

som kun i Jesus jeg kan få,

mens jeg mit eget ser som pjalter

i støvet ned for korsets alter!

Selv som Guds barn jeg må erkende,

at egen fromhed rækker ej,

ak, jeg fra den må mig omvende

og kun til nåden klynge mig,

så der ej intet bli´r tilbage

end korsets nåde at modtage!

Her kun jeg frelsesglæden finder,

som trods min synd får overhånd,

jo mer´ jeg derpå mig besinder,

jo mer´ mig fylde vil Guds Ånd

med hvad i Kristus er mig givet

trods al min armod her i livet!

O, lad mig ved din nåde dvæle,

som gør dig , Frelser, til mit alt,

lad Satan aldrig fra mig sjæle

det kald, hvortil jeg er udvalgt,

og selvom du med tugt mig tugter,

du kærligt tænker på dens frugter!

Ja, salig er hver den, som tvætter  (Åb. 22:14)

sig dagligt i det dyre blod,

hvis kraft min sjæl alene mætter,

ej andet for mig råder bod,

o, pris Ham med mig søster, broder,

for nådens uforskyldte goder!

12.9.20 - jn