Med Herren i mørke stunder Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 20. juni 2020 10:54

”Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til Hans tjener, enhver som vandrer i mørke og uden lys, han stole på HERRENS navn, søge støtte hos sin Gud.”  Es.50:10

Herom vidner profeten Esajas, ”profeternes evangelist”, ej mindst pga. det 53. kapitel, der er gennemvædet af Frelserens blod.  Men selv de, der er frelst ved Hans blod, kan have mørke stunder uden lys.

Det hører med til et liv i Gudsfrygt.  Men hvad er Gudsfrygt?  Det er at sætte Hans interesser over vore egne, men det gør kun de, der deler Hans interesser angående Hans Søn, om hvem det lød:  ”Denne er min Søn, den elskede, i Ham har jeg velbehag, hør Ham!  Mt. 17:5

Ingen ønsker vi hellere at lytte til end Ham.  Intet kan oplive, opmuntre og lyse som morgenrøden som når Hans Ånd herliggør Ham for vore hjerter.

Alligevel kan vi, som elsker Hans navn, have mørke stunder, - ja, netop vi, som  er lysets børn i  lysets rige.  Spurgeon fra det 19. årh., hvis taler  stadig varmer vore hjerter, havde hyppige svaghedsanfald i en sådan grad, at han på eet tidspunkt ikke mente, han kom til at prædike mere.

Det fortæller han selv om, men han forblev ikke i mørket.  En dag gjorde Guds Ånd dette ord så levende for ham:  ”Ham har Gud ophøjet!”  (Ap.G.  5:31), og han indså, at Han var større end Hans svaghed og fattede nyt mod.  Hans trykte prædikener er til stor velsignelse den dag i dag.

I vore svaghedsanfald gælder Esajas´ ord også os:  ”Han stole på Herrens navn!”  På eng. står der:  ”Lad ham stole på Herrens navn!” Dertil er guddommelig tilladelse givet.  Ordet er knyttet til vor Herre Jesus Kristus med ”navnet over alle navne!”  (Fil. 2:9), dvs. lig med Herrens navn, for ingen andre tilkommer den ære:  ”Jeg er HERREN (Jahve), så lyder mit navn, jeg giver ej andre min ære!”  (Es. 42:8), som dog er givet til Ham, Gud har givet navnet over alle navne. 

Han hedder: ”Jeg er!” 2. M. 3:14.

Uanset hvad du er, er Han større og lader dig stole på Hans navn, navnet over alle navne, og gør du det, skal du ikke forblive i mørke!”  Joh.. 12:46.

28.4.20 - jn