Det tilstundende efterår og den evige sommer |
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Torsdag, 05. september 2019 05:45 |
Begyndt er nu september, det mærkes alt for godt, om kulde kræfter kæmper med et skydække gråt!
Hver årstid er en gave med hvert et nyt ansigt, snart må vor prydehave henslumre fredeligt!
Men vinterdepressioner jeg vil ej vænnes til, vårglade lovsangstoner jeg heller synge vil!
Dem vil jeg ej fortrænge, selv når med slud det sner, på ordets grønne enge det altid sommer er!
Så kom du årstid bare, jeg tror, jeg er beredt, om herfra jeg skal fare dog ej livsmæt og træt!
Mit hjemland er det rige, hvor skarer venter mig, dér bli´r vi Kristus lige, Han, som blev frelsens vej!
5.9.19 - jn
|