"Jeg fremsiger mit digt for Kongen, min tunge er som hurtigskriverens pen..." (Salme 45:2)
Melodi: Et trofast hjerte, Herre min, ... (DDS 679)
Guds digter, det er manden, som ej først er i kolonnen, men drives han af kristendom, han ryster ej på hånden, ej kry selvsikker, men dog frit han vandrer ensom skridt for skridt og bedende i Ånden!
Et "kald" han ej det kalde tør, Guds Ånd ham dog bevæger som en mild sommerregns nedbør, som sjælen vederkvæger og ej ham lade vil i fred, indtil han lydigt skriver ned de Åndens ord, som læger!
Han er langt fra en charlatan med tomme markedsløjer, en overfladisk dumrian, som kun svigagtigt støjer, nej, han har lært et ærligt sprog fra Davids vers i psaltrets bog, hvor han sin sjæl fortøjer!
Hans harpe dertil stemmes helst, hvor få er end dens strenge, men da han er i Kristus frelst, han spiller derpå længe! Thi Herren selv gi´r harpen lyd udsprunget af den indre fryd, som ej kan fås for penge!
|