Det vælter ned fra snetung sky,
Mens fugle lokkes hid,
Vort åbne fuglehus gi´r ly
Især ved fodringstid!

Solsorten trofast stamgæst er
Og ter sig hjemmevant,
En musvit så jeg også dér,
En lille, sød charmant!

Her har de deres residens
Som deres vinterret,
De viser, at sameksistens
Er noget helt konkret!

De lyk´ligt undgår at gå ind
I debattørers strid,
Thi den slags håbløst hjernespind
For dem er spild af tid!

De finder livets fylde blot
Derude i det fri,
Ej det, vi kalder stort og flot,
Har for de små værdi!

Moralen du nok gættet har:
Af fuglen lær - og tænk! -,
Dens visdom er umiddelbar
Og fås fra havens bænk!

19