Som ældre er det slut at være ung,
En sandhed dog med modifikationer,
Jeg tit har set en ungdom trist og tung,
Ak, uden livsgnist, blottet for visioner!

Når man ej mer har nogen barnetro,
Når man ej mer kan muntre eller muntres,
Når man er angst for mindste risiko,
Når man af livets gåder ej mer undres…

… Da er man gammel, om end ung af år,
Og må en falmed´ungdoms suk udsige,
Thi den umiddelbare, fagre vår
Blev til kedsom´lighedens triste rige!

En yndig mø jeg dog på TV så,
Her hun frimodigt kunne sig udtale
Om troens gave særligt til de små,
Hvor barnetroen just var det centrale!

Ja, sådan vil jeg selv helst være ung,
Livsfylden jeg i Kristus-troen finder,
Selv når man ældes, og ens gang bli´r  tung,
Ej barnets tro i evighed forsvinder!

4.2.09
-jn-