Skrevet af Jørn Nielsen
|
Søndag, 07. februar 2016 16:45 |
Melodi: Min Jesus, lad mit hjerte få..
O, hvilken fryd har din fremkomst, før vint´ren er forbi, du smilende erantisblomst med dit vårtrylleri!
På grund af dig får andre lyst til at fremgro af muld, snart er vor havejord genløst med vårens flora fuld!
Og for dit "havepartys" glans, hvor vint´ren går på hæld, har også vintergækker sans, som glæden gør speciel!
Men for Guds skaberværk at se vi bøje må os ned, hvor undere endnu kan ske i vint´rens stille fred!
Og selvom jeg ej véd hvordan, den Åndens trøst går an: Selv i et åndsforarmet land nyt liv fremspire kan! (Es. 43:19)
7.2.16 - jn
|